K-tavler - Etableret eltavlekoncept søger ny ejer NY
K-tavler
Etableret eltavlekoncept søger ny ejer
En unik mulighed for at overtage et komplet og markedsmodent koncept inden for eltavleproduktion
Efter mere end 40 år i den danske eltavlebranche tilbydes K-TAVLER nu til salg.
Der er tale om en attraktiv mulighed for en etableret eltavleproducent, elinstallatør eller en ambitiøs
iværksætter, som ønsker at overtage et færdigudviklet eltavlesystem med tilhørende produktionsudstyr,
rettigheder og knowhow.
K-TAVLER er udviklet med fokus på en effektiv og fleksibel produktion af eltavler og er klar til videre
kommercialisering og produktion.
- Et komplet koncept – klar til videre udvikling
- Rettighederne til K-TAVLER-systemet.
- Produktionsudstyr, nødvendigt produktionsmateriel og CAD programmer.
- Den eksisterende knowhow og erfaring omkring systemet.
- Mulighed for at videreudvikle og sætte eget præg på produktpræsentation og markedsføring.
- Assistance i forbindelse med etablering og opstart af produktionen.
- Mulighed for en nærmere aftalt overgangsperiode med rådgivning og oplæring.
- Systemet er allerede udviklet og afprøvet og har dermed et solidt teknisk fundament for en videre kommerciel satsning.
- Dokumenteret udvikling og afprøvning
K-TAVLER er udviklet siden 2021 på baggrund af mere end fire årtiers erfaring fra den danske tavlebranche.
Systemet blev den 10. oktober 2023 testet og godkendt hos KEMA i Berlin ved en IP 3xD-test.
Senest er der gennemført kortslutningstest af et 1200 A-system med 34 kA, hvilket understøtter
systemets tekniske grundlag og muligheder for videre anvendelse.
K-TAVLER er konstrueret efter EN 61439 og er udviklet som modulopbyggede klasse I-kapslinger til
fordeling af elektrisk energi.
Op til 250 A ved Icw 17 kA.
Senere udvikling til op til 1200 A ved Icw 30 kA.
Senest kortslutningstestet ved 1200 A / 34 kA.
Et solidt fundament for en ny eller eksisterende produktion
K-TAVLER kan være interessant for en eksisterende eltavleproducent, som ønsker at udvide sit
produktprogram med et nyt og fleksibelt system.
Konceptet er samtidig velegnet til en ny aktør, der ønsker at etablere sig inden for eltavleproduktion
uden at skulle starte udviklingen af et helt nyt system fra bunden.
Ved opstart vurderes der at være behov for produktionslokaler på op mod 400 m², afhængigt af
produktionsform og ambitionsniveau.
Den nuværende ejer kan efter aftale levere og hjælpe med installation og idriftsættelse af det
nødvendige produktionsudstyr samt bistå i den første periode.
Der er således mulighed for at få en erfaren sparringspartner med i etableringsfasen.
Mange års brancheerfaring følger med
Bag K-TAVLER står Karsten F. Hansen, elinstallatør fra 1978, med 41 års erfaring fra den danske tavlebranche.
Gennem årene har arbejdet omfattet blandt andet:
Konstruktion

