Gode råd om annoncering

Gode råd om annoncering for de virksomheder der ønsker at sælge ydelser:

    * Budskabet skal være enkelt og målrettet
      En annonce er en appetitvækker - derfor virker annoncen bedst hvis den er kort og præcis.
      Henvender din annonce sig til "alle" - henvender den sig i realiteten til "ingen". ( Det er i hvert fald virkningen…)

    * Enten skal annonceteksten være målrettet eller også skal henvendelsen til læserne være målrettet
      F.eks. en annonceoverskrift der målretter sig til en bestemt gruppe: "Til virksomheder der bruger rustfrit i produktionen" - eller: "Bruger du rustfrit i produktionen?"
      Ham der bruger rustfrit i sin produktion lægger selvfølgelig mere mærke til denne annonce pga. overskriften.

    * Er der noget du kan "fortælle" som er anderledes eller specielt inden for processer eller dimensioner - er det noget der lægges mærke til

    * Hvis du kan tilbyde mange processer i virksomheden, kan det være nyttigt at splitte ydelserne op i flere annoncer, da alle processer i én annonce kan virke overvældende - og resultatet er at man lægger ikke mærke til annoncen, for budskabet bliver alt for bredt

    * Hvis du ikke kan nogle specielle processer - er der andre muligheder:
      Tænker du tilbage har du måske været med til at løse nogle specielle opgaver, som det kunne være en ide at beskrive kort.
      Når læseren / kunden ser at du har været med til denne specielle opgave, kan han se at det ligger tæt op af en lignende opgave, som han skal i gang med, så han kan gøre brug af dine erfaringer.

    * Typisk er man nervøs for at man "rammer" for få i sit annoncebudskab - man vil ramme bredt - (i forsøget på mere respons) Det svarer, som tidlige nævnt, til at man højst sandsynligt ingen "rammer".
      Sandsynligheden for respons er reelt større når du annoncerer smalt (målrettet) - nok henvender du dig til nogle få, men de få lægger mere mærke til annoncen.

    * De fleste har, når man tænker sig godt om, noget der er lidt specielt eller anderledes at fortælle, som kan bruges i en annoncetekst.

    * Endelig vil det være en god ide at prøve sig lidt frem med sine annoncetekster, specielt hvis man føler det kniber med responsen. Det er ikke nødvendigvis flere annoncer der skal til, men måske en anden formulering af annonceteksten.

    * Ring - vi hjælper gerne til med at prikke til din kreativitet…

Med venlig hilsen

Anders Pedersen

PS. Ta' en snak om emnet ved frokostbordet - flere input til emnet "annoncer" gavner sagen…
Joomla 1.6 Templates designed by Joomla Hosting Reviews